Fjedre til automatisk åbning af bagklap

Vil du have at bagklappen åbner automatisk?

Disse fjedre gør det muligt. De skal blot monteres på gasfjedrene på bagklappen. Dette muliggør automatisk åbning af bagklappen. Det kan dog være vanskeligt at finde den/de rette fjeder/fjedre til opgaven. Læs derfor nedenstående guide inden valg af fjeder.

Mest solgte typer til automatisk bagklapåbner

Vi anbefaler at montere en fjeder på alle bagklappens gasfjedre for at undgå skævvridning i konstruktionen. Det er ikke muligt at kategorisere de rette fjedre til alle bilmodeller, men de hyppigst anvendte fjedre, er disse to modeller.

bagklap til bil


ST51740v2
Lang version
Modelnummer: ST51740
Dette er den lange version, vi typisk sælger. Billedet er et eksempel. Den er tyndere i materialet, end den korte version, men har til gengæld en længere vandring. Modellen tilbydes i stærkere udgaver.


Læs mere om modellen her.

Dimensioner
Udvendigt mål:
19,05 mm
Indvendigt mål:
9,52 mm
Længde:
114,30 mm
Maks. belastet længde:
60,58 mm
Kraft ved maks. belastet længde:
602N (ca. 60 kg)
Bestil 2 stk her:
DK laeg i kurv

St 51150v2
Kort version
Modelnummer: ST51150
Dette er den korte version. Billedet er et eksempel. Materialet er forholdsvis tykt og længden i den korte ende. Det giver en kort vandring med stor kraft. Fjederen skulle gerne passe over de fleste gasfjedre, der anvendes til bagklapper.


Læs mere om modellen her.

Dimensioner
Udvendigt mål:
15,88 mm
Indvendigt mål:
8,72 mm
Længde:
50,80 mm
Maks. belastet længde:
33,02 mm
Kraft ved maks. belastet længde:
461N (ca. 46 kg)
Bestil 2 stk her:
DK laeg i kurv

Guide: Sådan finder du den rette fjeder

De forskellige bilmodeller har forskellige typer af gasfjedre monteret på bagklappen. Den bedste metode til at finde frem til den rette fjeder er at måle efter på følgende punkter:

  • Vandring
    Når bagklappen er lukket, kan du måle hvor stort et stykke på stempelstangen, der er synligt. Det mål skal ca. svare til maks. belastet længde på fjederen. Det er vigtigt, at der er plads nok til, at fjederen kan vandre det den må. Presser man fjederen mere sammen, end hvad vi skriver maksimal vandring er, risikerer man at ødelægge den. Omvendt skal man heller ikke have en for lille vandring, da bagklappen muligvis ikke får tilført nok kræfter til at kunne løftes.

  • Stempelstang
    Hullet i værktøjsfjederen skal være stort nok til at passe over stempelstangen. Der skal gerne være lidt luft, så der er plads til at fjederen kan trykkes sammen. Samtidig skal hullet ikke være så stort, at man risikerer, at den ryger ud over hylsteret på gasfjederen. I de fleste tilfælde er det en 8 mm stempelstang, der benyttes.

  • Kraft
    Hvor stærk fjederen skal være, afhænger af vægten på bagklappen. Der er desværre ikke nogen nem måde at måle kraften på. Kender du den nødvendige styrke i kg, kan du gange med 10 for at få kraften i Newton.  

  • Temperatur
    Temperaturen i vejret har indflydelse på hvor mange kræfter din gasfjeder giver. En gasfjeder er typisk påfyldt ved 20gr. Som tommelfingerregel, kan man sige at for hver 10 grader temperaturen ændrer sig, ændrer kraften sig samtidig 3,0 - 3,5%. Jo koldere det er, jo svagere er gasfjederen. En stærkere værktøjsfjeder kan ikke erstatte de manglende kræfter. Overvej i stedet en stærkere gasfjeder. Se vores udvalg her

  • Montering
    Vær forsigtige når gasfjedrene afmonteres. Bagsmækken vejer hurtigt mere end man regner med. Vær gerne 2 om det. Vær forsigtige når bagsmækken lukkes sammen første gang. Tjek hele tiden om der er plads til værktøjsfjederen og at der ikke laves buler pga. trykket.

    Erstattes gasfjedre i biler eller andre konstruktioner med vores gasfjedre, kan Sodemann Industrifjedre A/S ikke gøres ansvarlig for evt. forskelle i præsentationer eller skader på biler eller konstruktioner.

    Dette gælder tillige såfremt kunde besøger Sodemann Industrifjedre A/S og får hjælp / vejledning.
Ophavsret © 2019 Sodemann Industrifjedre A/S. Alle rettigheder forbeholdes.