Hvis gasfjedrene skal anvendes i fugtigt miljø, anbefales rustfrie gasfjedre. I hårde miljøer som det maritime eller i fødevareproduktion, anvendes gasfjedre fremstillet i rustfri 316. Vores gasfjedre i rustfri 316 er fyldt med fødevaregodkendt (FDA) olie (Omnilube FGH 1046). Gasfjedrene er FDA godkendt. Se vores store udvalg her.

Tolerancer

Total længde (L2): +/- 3 mm

Stempelstang (L1): +/- 2 mm

Kraft (Fn): +/- 10 %

Datablad og 3d-cad

Ønsker du datablad i pdf eller 3d-cad tegning af fjeder i .step, .iges eller .sat format, kan de hentes gratis ved at trykke på 3d-cad symbolet ud for varenummer i tabellen.

Forklaring på varenummer

Varenumrene i Sodemann Industrifjedre A/S' sortiment er defineret ud fra gasfjedrenes mål. Se hvordan på nedenstående eksempel.

Terminologi

 

 

 

Ø1

=

Stempelstangsdiameter

Ø2

=

Cylinderdiameter

L1

=

Slaglængde

L2

=

Fri ubelastet længde mellem gevind

L3

=

Længde, cylinder uden gevind

G

=

Gevind

F

=

Kraft i Newton

K

=

Kraft kvotient

1 N

=

0,10197 kg

1 kg

=

9,80665 N

Kraftkvotienten er en beregningsværdi, der fortæller kraftforøgelsen/krafttabet mellem 2 målepunkter.

Kraften i en trykgasfjeder forøges, jo mere den trykkes sammen, altså stempelstangen trykkes ind i cylinderen. Dette skyldes, at gassen i cylinderen presses mere og mere sammen grundet deplacement ændringer indeni cylinderen, og derved øges trykket, der resulterer i den aksiale kraft, som stempelstangen presser.

1. Kraft ved ubelastet længde. Når fjederen er ubelastet, giver den ingen kræfter.
2. Kraft ved igangsættelse. Grundet en kombination af friktionskraft tillagt X antal N frembragt af trykket i cylinderen, ses tydeligt på kurven at kraften stiger relativt meget straks en gasfjeder trykkes sammen. Når friktion er overvundet falder kurven. Har fjederen været i hvile i noget tid, kan det igen kræve ekstra kræfter at aktivere gasfjederen. I nedenstående eksempel, kan man se forskellen mellem første gang og anden gang gasfjederen trykkes sammen. Bruges gasfjederen jævnligt, vil kraftkurven lægge sig op af den nederste kurve. En gasfjeder der hviler i noget tid, vil nærmere lægge sig op af den øverste kurve.
3. Maksimal kraft ved sammentrykning. Denne kraft kan ikke rigtig bruges i konstruktionssammenhæng. Kraften opnås kun som et øjebliksbillede når det kontinuerlige tryk / vandring stopper. Så snart en gasfjeder ikke vandrer mere, vil gasfjederen forsøge at komme tilbage i startpositionen og derfor er den brugbare kraft mindre og kurven falder til punkt 4.
4. Maksimal kraft en fjeder afgiver. Denne kraft måles i starten af gasfjederen tilbageløb. Dette viser det korrekte billede af hvor mange max kræfter en gasfjeder giver når den er stationær ved dette punkt.
5. Kraft som gasfjederen angives med i tabeller. Efter normale standarder, angives gasfjederens styrke ud fra en måling af kraften ved de resterende 5mm vandring mod udskudt tilstand, og ved stilstand.
6. Kraft kvotient. Kraft kvotienten er en beregningsværdi der fortæller kraftforøgelsen / krafttabet mellem værdier ved punkt 5 og punkt 4. Altså en faktor for hvor mange kræfter en gasfjeder taber ved returnering fra maksimal vandring punkt 4, til punkt 5 (max vandring udskudt – 5mm) Kraft kvotienten udregnes ved at dividere kraften ved punkt 4 med værdien ved punkt 5. Faktoren bruges også ved omvendt situation. Har man kraft kvotienten (se værdi i vores tabeller) og kraften ved punkt 5 (kraften i vores tabeller), kan kraften punkt 4 udregnes ved at gange kraft kvotienten med kraften punkt 5.
   Kraft kvotienten afhænger af volumen i cylinder kombineret med tykkelse af stempelstang og mængden af olie. Dette varierer fra størrelse til størrelse. Metaller og væsker kan ikke trykkes sammen, og det er derfor kun gassen der kan sammentrykkes inden i cylinderen.
7. Dæmpning. Mellem punkt 4 og punkt 5 ses et knæk i kraftkurven. Det er ved dette punkt at dæmpningen starter, og dæmpning er at finde den resterende del af vandringen. Dæmpning opstår ved at olie skal sive igennem huller i stemplet. Ved at ændre kombination af hulstørrelser, mængden af olie, og olie viskositet, kan man ændre dæmpningen. Dæmpning kan / bør ikke fjernes helt, idet en helt sammenpresset gasfjeder ved pludselig fri bevægelse af stempelstang ikke vil blive dæmpet, og derved kan stempelstang skydes ud af cylinder.

Gasfjedre indeholder Nitrogen gas under højt tryk. Dette er en gasart, der ikke kan brænde/eksplodere, og den er ikke giftig at indånde. Gasfjederen må under ingen omstændigheder forsøges adskilt eller genfyldt - dette er en meget risikabel proces, grundet højt tryk! Man må aldrig prøve at brænde, punktere, klemme eller bule en gasfjeder, ej heller svejse på cylinderens overflade. Man må ikke ridse, male eller bøje stempelstangen.

Almindelige gasfjedre må ikke anvendes som sikkerhedsforanstaltning. Hvis gasfjedre kan forårsage personskade eller anden skade, skal der tages forbehold for dette med ekstra sikkerhedsforanstaltning. Hvis den konstruktion, som gasfjedre holder, kan forsage skade på personer ved en gasfjeders tab af gas, skal der etableres ekstra sikring, således personskade ikke opstår. I enkelte konstruktioner kan sikkerhedsrør til gasfjedre anvendes. Hermed sikres konstruktionen i tilfælde af pludseligt trykfald i gasfjedre. Læs mere her

Gasfjedre skal opbevares og monteres med stempelstangen pegende nedad, gerne med minimum 45 grader. Dette er vigtigt, idet denne montering sikre, at der kan løbe olie ned til den indvendige pakning, så denne forbliver smurt og ikke tørre ud.

Hvis en gasfjeder bliver monteret horisontalt eller med stempelstangen opad, vil olien løbe fra pakningen, hvilket vil gøre at den tørre ud. Dette vil på sigt forringe funktionen og i sidste ende kan pakningen blive utæt, så gasfjederen mister kraften.

Ved enhver montering skal det sikres, at der ikke opstår sideværts udbøjning eller andre kræfter, der kan påvirke gasfjedrene på andre måder, end en fri aksial bevægelse i gasfjedrens længderetning.

Når en gasfjeder ikke har bevæget sig et stykke tid, kan det godt kræve lidt ekstra kræfter at sætte den i gang igen. Dette er helt normalt.

Bemærk også, at man normalt ikke bare kan presse en fjeder på mere end 200N sammen med hænderne.

Det anbefales at der i konstruktioner med gasfjedre bliver anvendt et fysisk stop, som sørger for, at gasfjederen ikke bliver overbelastet. Ved fysisk stop undgås stempelstangen at presses i bund. Med andre ord skal et stykke af stempelstangen altid være synligt. Hermed sikres gasfjederens karakteristika og optimal levetid.

Hvis låget er fysisk stort og/eller tungt, anbefaler vi at man benytter 2 gasfjedre i konstruktionen. Man risikerer ellers at der opstår en skævvridning i konstruktionen. Dette kan begrænse gasfjederens funktionalitet og forkorte levetiden kraftigt. I uheldige situationer kan det ødelægge konstruktionen.

Hvis konstruktionen i forvejen har installeret to gasfjedre, anbefales det altid at udskifte begge gasfjedre på samme tid. Der kan være variation i kraften på en gammel og en ny gasfjeder og denne variation kan resultere i uønsket funktionalitet og kortere levetid.

Undgå at smøre stempelstangen, da udvalget af gasfjedre er vedligeholdelsesfrit. Det er muligt at beskytte gasfjederen med gummibælg, hvis gasfjederen skal anvendes i urent miljø.

Gasfjedre bliver påfyldt ved 20 °C, og startkraften er derfor målt ved 20 °C.

Gasfjederens kraft kan ændre sig med ca. 3,0-3,5% pr. 10 graders ændring af temperaturen ved påfyldning af gas. Jo koldere det er, jo svagere bliver gasfjederen.

Udvalget af gasfjedre anbefales at anvendes i temperaturer mellem -30 °C og 80 °C. Kontinuerligt anvendelse ved ydre temperaturgrænser kan medføre krafttab og kortere levetid for gasfjedere.

Gasfjedre er designet til at udføre maksimalt 5 slag i minuttet ved 20° C. Overskrides dette, vil det medføre en opbygning af varme inden i gasfjederen der kan resultere i utætte pakdåser.

Gasfjedre vil over tid miste kraft i forhold til kraften ved montagen. Forventet krafttab over gasfjederen levetid kan være op til 10%.

Anvend altid den kortest mulige vandring, og vælg størst mulig diameter på cylinderen - dette øger holdbarheden. Lange og tynde gasfjedre vil være svagere end korte og brede gasfjedre.