Ledig stilling: Omhyggelig, resultatorienteret og ansvarsbevidst salgs- og kundeservice medarbejder

Stillingen:
SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S søger en medarbejder der skal sikre at vores kunder altid får den bedste og hurtigste service. Din opgave består i oprettelse af ordrer, og besvare div. servicespørgsmål modtaget via mail, telefon, eller hjælpe kunder der kommer på besøg. Du kommer til at være firmaets stemme udadtil, så det er vigtigt at du brænder for den rigtige løsning til kunderne fra start til slut – hver gang.
Medarbejderen skal have et stort overblik, og være i stand til at sikre optimale vilkår for vores kunder på alle punkter der sikrer en korrekt og god oplevelse for kunden.
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Arbejdstid: Efter aftale skiftende mellem 7-15 og 10-18. Kun hverdage.
Du skal kunne arbejde i et åbent miljø med tæt kontakt til dine kollegaer.
Der er frokostordning, bordtennis og badminton mm. i virksomheden.

Om dig:
Vi søger en medarbejder der er omhyggelig, ansvarsbevidst, og socialt anlagt. Du skal gerne have en teknisk erfaring, og flair for kundeservice for at kunne løse opgaven. I dagligdagen skal du kunne holde mange bolde i luften på samme tid. Du skal kunne arbejde selvstændigt, have et stort overblik, og kunne planlægge / prioritere opgaver. Vi har mange kunder fra udlandet, så fornuftige tysk og engelsk kundskaber i skrift og tale er et krav. Kan du derudover et andet europæisk sprog vil det være en stor fordel. Du skal indgå i et team hvor personligt ansvar og engagement er nøgleord. Teamet lægger stor vægt på at vores nye kollega skal være en omgængelig person der vil bidrage til en sjov og positiv dag.
Straffeattest skal kunne fremvises.
Vi foretrækker en ikke-ryger.
Vi foretrækker at du bor indenfor en radius af 25 km.

Om os:
SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S handler med alt indenfor fjedre, og har standardfjedre som speciale. Vi har hjemmesider på 14 sprog og via disse sælger vi til B2B og B2C kunder i hele verden. Vi lægger stor vægt på at give en hurtig, professionel, seriøs og personlig betjening. Vi er et team med en uformel omgangstone. Se mere på www.fjedre.dk

Adresse:
Gamma 5, Søften - 8382 Hinnerup.

Sådan søger du:
Ansøgningsfrist: 15 Maj 2019.
Send din ansøgning til Jørgen Sodemann på js@fjedre.dk - Emne: Ansøgning kundeservice.
Ansøgning skal udelukkende ske via e-mail. Kun kandidater der går videre til samtale får svar.

Ansættelse:
Hurtigst muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Venlig hilsen Sodemann Industrifjedre A/S

Ophavsret © 2018 Sodemann Industrifjedre A/S. Alle rettigheder forbeholdes.