Fjaer.netFjadrar.seJouset.comIndustrial-springs.com
 
 
 

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER - B2B - Version Januar 2010

Salgs- og leveringsbetingelser B2B, Erhverv
Gældende ved al samhandel mellem kunden og SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S.

1. Nærværende betingelser gælder både ved almindeligt køb direkte hos SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S og ved køb på SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S's hjemmeside og gælder for såvel salg af standardfjedre som specialfjedre.

2. Priser samt betalingsbetingelser
a: Pris og mængderabat på standardfjedre vises i online shoppen.
På varer hvor der ikke fremgår priser og mængderabatter, kan disse oplyses ved henvendelse.

b: Ved samlede bestillinger, men hvor der skal leveres over flere gange, gælder at priser, mængderabat og fragt
beregnes på grundlag af hver enkelt levering - ikke for den samlede bestilling.

c: Faktura minimum
På online shoppen er mindste fakturaværdi på varer ekskl. forsendelsesomkostninger DKK 120,00 ekskl. moms.
På telefon ordre / mail ordre / brev ordre / fax ordre / besøg osv. er mindste fakturaværdi på varer ekskl. forsendelsesomkostninger DKK 250,00 ekskl. moms.


d: Priser er ekskl. moms og forsendelsesomkostninger.

e: Betalingsbetingelser er 14 dage fra fakturadato hvis ikke andet er aftalt.

f: Betaling skal ske til Jyske Bank, konto nr. 5075 1058947. IBAN : DK 9050750001058947 SWIFTCODE : JYBADKK

g: Efter forfaldsdato beregnes rente med 1,5% pr. påbegyndt måned.

h: For udsendelse af rykkere i tilfælde af for sen betaling beregnes et gebyr på DKK 100,00 pr. rykker.

3. Ejendomsret
a. SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S bevarer den fulde ejendomsret til de leverede fjedre indtil fuld betaling har
fundet sted.

4. Ansvarsbegrænsninger
a. Der tages forbehold for mellemsalg, midlertidigt udgåede varenumre, trykfejl, tekniske svigt i forbindelse
med anvendelsen af SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S's hjemmeside, manglende behandling af ordrer som
følge heraf, med videre. SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S påtager sig intet ansvar for sådanne forhold.

b. De i kataloget og på SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S's hjemmeside angivne fjedervandringer og kræfter
er alene vejledende gennemsnitsværdier. SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S påtager sig intet ansvar for
eventuelle afvigelser fra gennemsnitsværdierne.

c. Ved faktiske mangler og produktskader er SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S kun ansvarlig, hvis det kan
bevises, at manglen eller skaden skyldes fejl eller forsømmelse fra SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S's side.
I det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler, er SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S ikke ansvarlig
for driftstab, tidstab, avance eller andet indirekte tab lidt som følge af ovennævnte mangler og produktskader.

d. SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S's erstatningsansvar kan herudover beløbsmæssigt maksimalt udgøre
fakturabeløbet for den pågældende leverance.

e. SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S er ikke ansvarlig for skader som følge af overbelastning af leverede fjedre
samt eventuel brintskørhed som følge af elektrolytisk overfladebehandling.

5. Over- eller underlevering
a. SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S forbeholder sig i handler med specialfjedre ret til at over- eller underlevere
med op til 10 % af den bestilte mængde.

b. Over- samt underlevering modsvares af tilsvarende regulering af fakturabeløbet.


6. Reklamation
a. Reklamation skal ske skriftligt inden 8 dage fra levering.

7. Returnering af varer
a. SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S modtager ikke fjedre returuden særlig forudgående aftale. Ved denne aftale
oplyses et returnr. Dette nr.skal påføres pakken ved returnering. En returneringsaftaleudløber1 uge efter
aftaledato.Kunden betaler returomkostningerne.

b. Af hensyn til omkostninger til kvalitetskontrol m.v., krediteres ved returnering af fjedre maksimalt 50% af
fakturabeløbet.

8. Lovvalg og værneting
a. Enhver tvistighed mellem kunden og SODEMANN INDUSTRIFJEDRE A/S skal afgøres efter dansk ret og med
retten i Århus som det mellem parterne aftalte værneting.

 
Har du spørgsmål ring endelig på +45 86720099