Kvalitetssikring og miljø
Sodemann Industrifjedre A/S leverer vare til alle former for virksomheder og brancher. Som en naturlig del i en ansvarsbevidst og korrekt drevet virksomhed er der ofte kunder der efterspørger info omkring ovenstående spørgsmål. Sodemann Industrifjedre A/S har hermed gjort rede for vores stillingtagen til spørgsmålene. Ønskes der yderligere info står vi altid til rådighed.
Kvalitet & produktions sikring
Sodemann Industrifjedre A/S er en virksomhed, der har handel med fjedre som speciale. Vi tilbyder hurtig levering fra dag til dag fra Danmarks største lager af fjedre. Vi tilbyder desuden at løse opgaver med speciel fjeder. Sodemann Industrifjedre A/S leverer kun fjedre fra produktioner der alle holder en meget høj standard. De fabrikker vi arbejder sammen med har alle produktion og målefaciliteter der lever op til nutidens høje krav til kvalitet. Der anvendes kun certificeret tråd i bedste kvalitet. Overholdelse af disse krav er tilstrækkelig sikkerhed for den tekniske kvalitet.
I vores katalog kan informationer omkring DIN normer og Werkstoff nr. EN Normer mm. findes ved de forskellige varegrupper.Der er normalt ikke behov for særlig specifikation af de enkelte standardfjedre leverancer. Hvis der ved bestilling af specialfjedre ønskes målerapporter, eller kopi af tråd certifikat fra tråd leverandør, kan det leveres sammen med ordren. Ved bestilling skal defineres hvilken informationer der ønskes.
Hver vare Sodemann Industrifjedre A/S leverer, har sit eget varenummer og alle data er registreret på edb. Alle tegninger, billeder og data er sikret med komplet backup både internt og eksternt.
Øvrige krav til kvalitet hos os, såsom hurtig levering, leveringssikkerhed, just in time leveringer, priser og service etc. bliver imødekommet med tidssvarende indsigt og teknologi på områderne ordre- og lagerstyring, økonomi og administration mv. Hertil kommer, at vi med dygtige medarbejdere i en særlig niche virksomhed opretholder et personligt ansvar i alle led.
Sodemann Industrifjedre A/S vil til stadighed være den foretrukne og bedste leverandør af standardfjedre. Derfor gennemfører Sodemann Industrifjedre A/S løbende forbedringer og optimeringer der hele tiden sørger for at vi overholder høje interne krav. Sodemann Industrifjedre A/S imødeser gerne al konstruktiv kritik således at vi i dialog med kunderne altid er i stand til at opfylde flest mulige eksterne krav fra vores kunder.
Miljø politik
Sodemann Industrifjedre A/S er en handelsvirksomhed med kontor og lager - ingen produktion. En sund drift er grundlæggende baseret på at der anvendes sund fornuft på alle områder, dette er selvfølgelig også gældende ved miljø spørgsmål. Sodemann Industrifjedre A/S har fokus på at beskytte vores fælles miljø bedst muligt. Vi har intet med farlige kemikalier og andre farlige produkter at gøre. Vi sorterer affald som plast – metal – glas – pap mm. Al affald bortskaffes i sorteret form på nær genbrugsstationer. Vi følger alle regler på genbrugsstationerne så vi derved sikre os at miljø krav overholdes. Hvis kunder er i tvivl om hvordan udtjente varer købt hos os skal bortskaffes, er kunden altid velkommen til at sende varer til os, og vi vil bortskaffe skrot på korrekt vis.
REACH Direktiv EU´s kemikalielov.
REACH, der står for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances er navnet på en forordning (EF nr. 1907/2006) fra Europa-Kommissionen der har til formål at sikre, at de 100.000 forskellige typer kemikalier, der bruges i EU, er dokumenteret med hensyn til sikkerhed for mennesker og miljø. Forslaget har betydning for alle kemikalier, der produceres, importeres eller anvendes på en mængde af min. 1 ton årligt af en virksomhed i et EU-medlemsland. For en række af de mest sundheds- og miljøfarlige kemikalier forpligtes virksomhederne til at bruge et mindre farligt kemikalie, hvis det er muligt. Der er i vores produkter ikke anvendt kemikalier der optræder på REACH direktivets kandidatliste over skadelige stoffer med en koncentration over 0,1 vægtprocent. Vores produkter indeholder ingen kemikalier eller farlige stoffer, og der anvendes kun alm. olier og smøremidler mm. til produktion af fjedre.
ROHS Direktiv.
RoHS-direktivet (Restriction of Hazardous Substances Directive), 2002/95/EC, Direktivet er ikke en lov men en forordning, som lægger restriktioner på seks farlige stoffer/ materialer, der bruges i elektronisk- og elektrisk udstyr. Direktivet er tæt forbundet med WEEE-direktivet (Waste Electrical and Electronic Equipment Directive), 2002/96/EC, som målsætter indsamling og/ eller genbrug/ bortskaffelse af elektroniske og elektriske komponenter/ materialer. Dette tiltag er taget for at løse de stigende problemer i forbindelse med forurening af vore omgivelser.
RoHS bliver ofte refereret til som det bly-fri direktiv, men omfatter, i alt, restriktiv brug af seks stoffer som her angivet: Bly – Kviksølv – Cadmium -Crom VI - PBB - Polybrominat biphenyl, bromeret flammehæmmer - PBDE – polybrominat diphenyl æter, bromeret flammehæmmer.
Sodemann Industrifjedre A/S produkter indeholder ikke nogen af de ovennævnte stoffer.
Sikring af arbejdsbetingelser.
Efter vores undersøgelser og viden, får Sodemann Industrifjedre A/S ikke varer fra produktioner der ikke overholder sikre og gode arbejdsbetingelser for både administrativt og producerende personale. Sodemann Industrifjedre A/S accepterer ikke leverandører der anvender børnearbejde, udnytter arbejdskraft, benytter tvangsarbejde, arbejder imod gældende lovkrav, diskriminerer, ikke respekterer miljøkrav mm. Al produktion foregår efter gældende regler og efter respekt for medarbejdere. Såfremt disse forhold ikke overholdes vil Sodemann Industrifjedre A/S straks afbryde samarbejde.